Der har altid været noget ganske særligt over
høstgudstjenester i Ruds Vedby Kirke


- Sidst på eftermiddagen søndag den 19. september blev endnu en føjet til rækken.
Det skete da en fuld kirke - flot pyntet op af kirkens pyntelaug - fik mulighed for at lytte til Holger Lissners høstmesse.
Solisten Pernille Wolder sang medrivende og med varme og hun blev smukt flankeret af en velspillende spillemandskvartet og et veloplagt Slagelse kor.
Konfirmanderne læste op - og pastoren prædikede om taknemmelighed og bagefter var en stor del samlet i sognegården til mad og hygge.
Det var endnu en dejlig dag at se tilbage på - fortæller Sognepræst Marianne Agerholm