Logokonkurrencen afgjort:

Ruds Vedby kirke har fået et LOGO, som man må spærre øjnene op over, når man ser det første gang.

 

Menighedsrådet udskrev i sommer en logokonkurrence og modtog over 30 forskellige forslag. Der var nedsat en dommerkomité bestående af medlemmer fra menighedsrådet og andre folk fra byen. De kom på en stor opgave, da de skulle bedømme de mange spændende forslag, men da der kun kan være én vinder, var det et helt enigt dommerpanel som endte med at pegede på Helmer Breindahls forslag - og Menighedsrådet var helt enig med dommerpanelet i, at Helmer Breindahl skulle vinde konkurrencen.



Ruds Vedby Kirke set på en helt ny måde!

 

Det er utraditionelt for en kirke. Det er nutidigt i sin udtryksmåde, det er uhøjtideligt og signalerer livsglæde på en måde, der kalder på smilet, når man ser det. Samtidig er man ikke i tvivl om, at her er en kirke, hvor der sker noget, - en kirke der holder sig ung og inviterer indenfor på en ny måde.

 

Logoet vil fremover blive brugt til at synliggøre information fra Ruds Vedby Kirke og skabe øget opmærksomhed omkring kirkens mange tilbud.