Kirkens børnekor holder flyttedag
- fra Sognegården til Ruds Vedby skoles musiklokale

 

Der er ikke langt fra ord til handling i Ruds Vedby
- det er samarbejdet omkring skole- og kirke et fint eksempel på.


Kirken har et lille børnekor og skolen mangler et - så skoleinspektør Bodil Bøgebjerg og sognepræst Marianne Agerholm har tænkt tanker sammen.
I fremtiden vil skolens musiklokale danne ramme omkring et skole-kirke børnekor.

Alle sang og spilleglade er velkomne hver onsdag fra 14.15 - 15.00. Vi mødes første gang efter vinterferie.
Vi regner med, at vi skal ud og optræde sammen!
På skolen ? Til forårskoncert/majfest ?
I kirken ? På plejehjemmet ? Til By-festen ? Til dinmissionsfesten ?
I sognegården ? I børnehaven ?
Sankt Hans Aften - til høst - til jul

Så kom og vær med - vi glæder os til at se også dig.
SFO'en vil sørge for, at de børn, der er tilmeldt koret, bliver sendt op til musiklokalet om onsdagen, - bare I giver pædagogerne besked.

Glade musikhilsener fra
Marianne, præst i Ruds Vedby - Helge, organist i Ruds Vedby - Tomas, kirkesanger i Ruds Vedby