"Sig du kan li `mig" - sang Anne Dorte Michelsen og vi der overværede koncerten en kold torsdag aften i Ruds Vedby Kirke kunne synge tilbage: "Ja det ku vi"

Foto: Ejnar Jensen

 

 

Det var en fyldt kirke der overværede et af livets særlige øjeblikke, da Anne Dorte Michelsen og guitarist Johannes Nørrelykke sammen rørte ved hjerterne i deres fine akustiske fortolkninger af blandt andet de danske sange "I sne står urt og busk i skjul", "spurven sidder stum bag kvist"


Vi fik numre af nyere dato "Før eller siden" - "jeg har lagt mine våben for dig" krydrede med fortællinger fra hverdagen og ja, vi fik også lov til at lytte til spritnye numre der først udkommer på ny cd - her engang i marts måned.
Der er virkelig noget at glæde sig til.


Anne Dorte sang salmen "Nu titte til hinanden" med stor intensitet og ikke mindst livsglæde og kaldte meget forfriskende Weyse og Ingemann for salmesangens Lennon og Mcartney.

 

Da Anne Dorte havde sunget en time og et kvarter for os, så gik vi ud i kulden igen varme om hjertet og gik over i sognegården til vin og snitter - lidt mere sang, der iblandt fællessang - " På et lille bjerg" og alle var med på legen.


Borgspillet trakterede os derovre og det gjorde de godt - der var klapsalver til de tre damer og en enkelt herre fra Køkkenet.
Ingse fik sagt tak til Anne-Dorte Michelsen og Johannes Nørrelykke på vegne af os alle sammen og det var en rigtig dejlig aften der sent vil gå i glemmebogen fortæller Marianne Agerholm.

 

 

Foto: Ejnar Jensen


 

 


 



Nyhedsbreve fra kirken?
klik her