Tema-gudstjeneste i børnehøjde

 

 

Torsdag den 17. november 2011 kl. 17.00
slår kirken igen dørene op for en gudstjeneste i absolut børnehøjde

 

Bagefter byder kirken på et gratis måltid mad i sognegården.
Varighed for hele arrangementet er 2 timer - så vil du spare madlavning, opvask og i øvrigt få nogle gode timer i fællesskabets tegn, så er du hjertelig velkommen.

 

Temaet for gudstjenesten er døden - det lyder voldsomt i nogles ører, det er det da også.
Det er min fornemmelse, at mange voksne er på usikker grund, når børn de taler om døden - tale om den - det gør de, de tænker på den, nogle af dem har endda mødt den, har mistet en hund, en kat, en kanin eller måske endda et menneske, som de havde meget kær.
Ved gudstjenesten vil jeg samtale med børnene om døden, om det at miste og være ked af det. Vi skal tænde lys for dem vi har elsket, vi skal synge nogle dejlige sange.


Ved gudstjenesten vil der muligvis medvirke nogle af juniorkonfirmanderne, men helt sikkert er det, at skole- og kirkekorets mange piger i alle aldre kommer og synger.
Vi er lige startet på endnu en sæson og vil man høre koret synge, er der altså mulighed for det - det er deres første offentlige optræden efter, at skolens musiklærer også er koblet på.

 

Vi - Marianne og kirkens personale glæder os til at hilse også på dig.