Fælles provstigudstjeneste for 6. gang

 

Provstigudstjeneste - 2. pinsedag
Mandag den 28. maj kl. 11.30 omkring Klostermarkskirken


foto: Kristen Christensen

 

Igen i år holder vi fællesgudstjeneste for sognene i Ringsted-Sorø Provsti, når det bliver Anden Pinsedag - og i år finder gudstjenesten sted i Ringsted, nærmere bestemt omkring Klostermarkskirken.


Siden 2007 har det hver gang været en dejlig oplevelse at holde gudstjeneste sammen med hundredvis af mennesker fra nabolaget, samles under åben himmel og mærke det fællesskab, som pinsefejringen minder os om.
Det kommer vi også til i år; datoen, I skal skrive i kalenderen, er mandag den 28. maj - og tidspunktet er lagt sidst på formiddagen, nemlig kl. 11.30.


Som bekendt ligger Klostermarkskirken flot ud til Ringsted Ådal, og efter hvad vi har erfaret, vil flere kirkegængere i år bruge apostlenes heste for at nå frem, idet der forventes arrangeret pilgrimsvandringer i pinsen - læs nærmere herom på provstiets hjemmeside www.ringstedsoroe.dk, når tiden nærmer sig. Kommer man kørende hertil, kan vi oplyse, at der er reserveret ekstra parkeringspladser foran Sdr. Park Skolen, ZBC og Ahornhallen.
Udvalget er i fuldt sving med at tilrettelægge gudstjenesten i dens mange detaljer - og vi kan love, at der venter alle en god fælles gudstjeneste igen i år!