Lukning af kirken

 

Ruds Vedby Kirke lukkes - men heldigvis kun for en kortere periode, for vi har en kirke, der nyder god folkelig opbakning.

 

Ruds Vedby Kirke bliver lukket fra begyndelsen af juni måned - til slutningen af oktober 2012 – det skyldes, at kirkens varmeanlæg igennem lang tid har været temmelig ustabilt, og det skal derfor skiftes ud.
Vi har lagt os i selen - for at finde en løsning der tilgodeser økonomien, og som også samtidig er så grøn som overhovedet muligt.
For vi vil gerne være kendt - også - som en kirke, der tænker bæredygtighed ind i kirkens drift.
 

 

 

 

 

 

 

 


Skellebjerg Kirke vil blive den faste kirke, som vi i hele lukkeperioden benytter os af i forbindelse med bisættelse/begravelser og andre kirkelige handlinger.

 
 


 
Når varmeanlægget skiftes ud og trægulvet under bænkene løftes af, så er det oplagt også samtidig, at give kirken en ”overhaling” – kirken kalkes op indvendig, bænkerækkerne bliver malet – det grønne betræk på knæfaldet skiftes – og planen er, at den smukke egetræsplade som udgør alterbordet, kommer frem i lyset.
At sætte sådan et projekt i søen, det er ikke bare, noget man gør – det er en lang proces, der skal søges tilladelse fra Roskilde Stift og deres konsulenter, Nationalmuseum, arkitekter, ingeniører, dygtige håndværkere af enhver art er inde over, og så skal der selvfølgelig bruges en sum penge, men nu sker det altså – og det sker også, for at sikre en bæredygtig kirke for generationerne efter os.
 
Når kirken lukkes – skal der holdes gudstjeneste andre steder – vi har valgt en løsning i samråd med provst Lars Poulsen – løsning byder på gudstjenester i sognegården i Ruds Vedby – vi får i juni måned udstyr hjem fra ”vandrekirken” – og så har menighedsrådet for Tersløse, Skellebjerg og Niløse Kirker åbnet Skellebjerg Kirke for os, det er vi meget glade for, for så har menigheden fra Ruds Vedby også et kirkerum indimellem.
Skellebjerg Kirke vil blive den faste kirke, som vi i hele lukkeperioden benytter os af i forbindelse med bisættelse/begravelser og andre kirkelige handlinger.
Når vi flytter menigheden fra et sted til et andet, så er der også noget med transport – kirkebilen kører, og hvis man ønsker, at gøre brug af den - koster det bare en flad 5´er hver vej – kirkebilen bestilles fredag inden kl. 15.00.
 
Som planen er nu – åbnes kirken igen med en festgudstjeneste den 28. oktober 2012 kl. 16.00, mere om det senere.

 
Mange hilsener fra
præst Marianne Agerholm og menighedsrådet ved Ruds Vedby Kirke