Store bededagsaften

 

Endnu engang en fantastisk store bededagsaften i Ruds Vedby kirke, hvor
Borgen og Ingemann satte et ekstra krydderi på aftensgudstjenesten.


Det musikalske indslag fra Borgen og Ingemann var virkeligt godt, der blev spillet de danske sange med en virtuositet, så det var en fryd for øregangene.


Kombinationen med Borgen og Ingemann der på tværfløjte, og guitar spillede danske sange, og læsning af de bibelske tekster og nyere ”bønner” ved præst Marianne Agerholm fungerede godt.


De 36 personer der havde bevæget sig til kirken, denne store bededagsaften, fik en god og stemningsfuld oplevelse og kunne mættet med indtryk bevæge sig ud i den dejlige sommeraften.


Efterfølgende ventede der varme hveder i Sognegården, hvor Borgen og Ingemann også spillede helt forrygende.

 

Menighedsrådet