Og så blev det … pinse på plænen

af Otto Lundgaard


Pinsesolen havde danset sig varm lige fra morgenstunden og sendte sine stråler gennem den friske blæst nedover plænen foran Klostermarkskirken. Vejret var med andre ord fantastisk og med til at skabe de absolut bedste rammer for en gudstjeneste, der henvendte sig til alle i Ringsted-Sorø Provsti, som var kommet alle vegne fra for at være med i en fælles pinsegudstjeneste udover det sædvanlige. Og det er ikke nogen overdrivelse at skrive, at det blev, hvad de mere end 500 fremmødte også fik.

Den hvide kirke med det gyldne kors på gavlen er - mellem den blå himmel og den grønne plæne - i sig selv et smukt syn, men denne Anden Pinsedag blev synet udsat for et sandt bombardement af fest og farver. Foran kirkens gavl var opsat et godt 3 meter langt alter, dækket med en himmelblå dug med regnbuemotivet; et symbol på alverdens folkeslag, som Pinsedag blev forenet i Gud og viser kirkens bredde.

Skråt bag alteret havde salsaorkestret Grupo Danson taget opstilling og havde her øvet flot igennem i et par timer, så de frivillige fik latinorytmer til arbejdet med at sætte bænke og stole op, arrangere lyden, rejse baldakiner til boder og tage imod kirkegængerne. Disse ankom ikke "på businessclass, lavpris og charter", som det blev sagt i prædikenen, men på cykel og i bil - og endda som pilgrimsvandrere, der havde trådt stierne langs åen, der løber bag kirken. Alle børn blev modtaget af provsten Lars Poulsen, der uddelte farvestrålende vejrmøller, som vinden rigtig fik tag i. Under ahorntræernes skygge havde folkene fra provstiets ydre missionsprojekt og KFUM-spejderne sat boder op og solgte varme og især kolde drikke, som blev hældt ned i varmen.

Et tilbagevendende scenarium ved provstiets pinsegudstjenester i det fri er synet af de glade, sortklædte præster, som inden gudstjenesten samles i periferien af det grønne og får en kollegial snak. Næsten alle provstiets præster deltog i år, og der var opgaver til alle - ikke alene under altergangen og indsamlingen, men også som læsere. Der måtte derfor indøves opstilling i 3x3-formation for de ni præster, som med løbende overgang skulle læse beretningen om pinseunderet; thi for at undgå, at læsningen skulle komme til at lyde som eftervirkningerne af Babelstårnets fald, var det på sin plads at indøve den rette timing. Den sad - og den virkede.

Alt var timet og tilrettelagt, da klokken nærmede sig lidt i halv tolv, og klokkerne i Klostermarkskirkens tårn kaldte til gudstjeneste. Vi følte os i dén grad parate …

Klokken 11.30 gik gudstjenesten i gang … og klokken 11.33 gik lyden!!!

Det viste sig efter fem minutters opklaringsarbejde at være noget så menneskeligt som - ja, en fodfejl (i form af en præstefod på et kabel) der afstedkom en afbrydelse i salsaorkestrets præludium. Stikket var trukket ud, viste det sig, men blev sat i igen, og mens dét blev ordnet, tog orkestrets rytmesektion over og forlængede præludiet med glade rytmer. Sådan!

Disciplene klarede den ikke uden Ånden på den første pinsedag i Jerusalem - og små 2000 år efter måtte vi andre sande, at heller ikke uden elektrisk strøm ville pinsebudskabet nå ud. Men ud kom det! - og takket være fantastiske lydhold skabt af Søren Siig fik Klostersangerne (kirkens kor) os til at synge med på de kendte pinsesalmer samt to nye, nemlig en befrielsestango fra Uruguay og en grænseoverskridende, kirkemurs-sprængende salme af Holger Lissner, som også skulle minde om, at Helligånden skal vække kirken af døde, så Guds gerning bliver gjort i den verden, som også vi er en del af.

Friluftsgudstjenesternes vide rammer giver nye muligheder for dem, der har modet; det havde præsterne i arbejdsgruppen, som gav en dialogprædiken for fire prædikanter. I rim og rytmer fik vi hørt, at pinsens ånd ikke virker, uden det kan ses; så der blev brug for børnenes vejrmøller, en flok brevduer samt tusinder af sæbebobler. "Når Gud blæser liv i sin kirke i pinsen, så bli'r der et party, lige her i provinsen!" blev det proklameret - og til påmindelse for kirkens liv derhjemme i sognet blev det forkyndt:


" Den pinseglød, Ånden i alle har tændt,
den må ikke kvæles, når hjem vi er vendt.
Hvis 'Plejer' regerer, brug Ånden fra Gud:
For dårlige ånder, de skal luftes ud! "

 

Sidst i gudstjenesten var der rullende altergang med hjemmebagt brød og druesaft - uddelt fra altergangssæt skabt af keramiker Annie Poulsen - og da salsaorkestret sluttelig satte i med et festligt postludium, var der flere, der tog en svingom …

I tider, hvor der tales om at bortskaffe helligdagene, er det livsbekræftende, at vi også her i Ringsted-Sorø Provsti bruger en åbenbart truet helligdag til at holde kirken og os selv i live.