Småbørnsgudstjeneste
- afslutning på forårets babysalmesangsforløb.


Billederne er taget umiddelbart inden vi gik i gang - for det er svært, at danse fingerpolka og fotografere samtidig.

Der var en afslappet og hyggelig stemning ved vores første småbørnsgudstjeneste som kyndig blev ledet af vores dygtige sanger Louise Pape.


Gudstjenesten blev indledt med bedeslag på et klokkespil , meget stemningsfuldt og hvert enkelt barn blev hilst velkommen med sangen "Morgen er nær". Der var genkendelsesglæde og små hvin - herligt, at se og meget bevægende, at opleve.

 

Salmer blev der danset til i kirkens midtergulv : "Nu titte til hinanden" og "Se nu stiger solen". Vi lavede sange med fagter, Louise fortalte og Marianne holdt en lille mini prædiken om forældreskab og kærlighed - vi sluttede flot af med, til tonerne af Vivaldi, at puste sæbebobler og selvfølgelig var der stjernekastere i brug til salmen: "Du som har tændt millioner af stjerner"

 

Marianne Agerholm