Omkring 15 var kommet fra nær og fjern for at synge gospel i Ruds Vedby kirke


 

Det har længe været et stort ønske, fra folk i sognet, om vi dog ikke kunne starte et gospelkor op ved Ruds Vedby Kirke.
Ved juletid havde vi traditionen tro gospel og Lucia optog i kirken og i den forbindelse talte vi med Ulla Tølløse, som blandt mange ting også er kordirigent, om hun dog ikke godt kunne tænke sig, at dirigere gospelkor ved Ruds Vedby Kirke, hun sagde JA.
Så i dag var den store dag. Kom der mon nogen.
Det gjorde der.
Omkring 15 var kommet fra nær og fjern for at synge gospel i Ruds Vedby kirke under ledelse af Ulla Tølløse.
Vi skulle have været lidt flere, men sygdom er ingen som bekendt herre over.
I løbet af de tre timer, vi var i kirken fik vi indstuderet 3 gospelsange. Og vi synes (og Ulla) syntes at det lød rigtig fint.
Vi vil gerne være flere.
Vi mødes til næste gospelworkshop lørdag den 9. maj 2015 fra 13.00 til 16.00. i Ruds Vedby Kirkes sognegård, da kirken skal pyntes op til konfirmationerne dagen efter.
Har du lyst til at være med, så hold dig endelig ikke tilbage. Vi vil være rigtig glade også for at se og høre dig.

Hjertelige påskehilsener
Marianne Agerholm
Sognepræst i Ruds Vedby