Om glæden

Enkeltdagsretræte

i Ruds Vedby kirke


4. marts 2017 fra kl. 10.00 til 16.00


Tema : Om glæden

Retræteleder : Karin Bjerg Helmersen

Der er forskel på lykke og glæde. Lykken kan tilsmile os, når vi har medvind på cykelstien, eller vi vinder en stor gevinst i Lotto.


Men Glæde er langt dybere, bor i os alle, som en tilstand. Glæde er forbundet med evigheden, forbundet med Gud i os, og derfor en mulighed for alle til alle tider.


Glæden kan mærkes og erfares i vort eget indre, men glæden folder sig helt ud i fællesskabet med andre mennesker, i glæden ved naturens skønhed, planter og dyr.


Glæden kalder derfor på taknemmeligheden, på medfølelsen, på nærværet og tilliden til Gud i os, i fællesskabet med ham og med fællesskabet vi har med hinanden.


Til Guds kraft og kærlighed som er så meget større end vi overhovedet kan fatte.


På denne enkeltdagsretræte vil vi meditere og bede sammen, vi vil lytte til musik, fordybe os i tekster fra bibelen og til sidst slippe fantasien og kreativiteten fri.


Meget af dagen vil derfor foregå i stilhed, og midt på dagen vil der være en lille vandring, hver for sig eller to og to i området ved kirken.


Medbring et lille tæppe og en madpakke.


Ca. 15 deltagere. Tilmelding hos sognepræst Marianne Agerholm, mlt@km.dk eller på 58 26 11 36, meget gerne inden den 24. februar 2017.


På glædeligt gensyn


Pastor emerita
Karin Bjerg Helmersen

 

 

Nyhedsbreve fra kirken?
klik her