Fælles høstgudstjeneste og støttearrangement for Danmission og arbejdet for  dialog, uddannelse og udvikling i det konfliktramte Myanmar.

 

Søndag d. 1. oktober fejrer Lynge og Vester Broby sogne høstgudstjeneste i Vester Broby kirke kl.10.30 ved Sorø. 

 

Efter gudstjenesten er der frokost i Lynge Sognelade.  Her vil der være mulighed for at deltage i et festligt "høstbingo", købe ulandsvarer m.m. og alt går ubeskåret til Danmission. Alle er velkomne til at medbringe frugt, grønt, frisk eller syltet til salgsboden.  En af sidegevinsterne er i øvrigt et kig til den meget smukke præstegård.

 

Midtvejs bliver der et spændende miniforedrag ved Bjarne Ussing, der har arbejdet i Myanmar siden 1996 med flere danske organisationer. Kom og hør om landet, der er ramt af mange religiøse konflikter, fordrivelse af rohuingaerne og stadig er præget af militærdiktatur.

 

Danmission arbejder i Kachin, der er den nordligste stat. Desuden støtter vi arbejdet for det fattige teologisk fakultet i Yangon, hvorfra der også arbejdes med dialog og fredsprojekter.