Folkekoret

 

 

 



Alle som har lyst til at synge i kor er hjertelig velkomne.


Vi mødes cirka hver anden fredag kl. 10.00 - 11.30 i sognegården og synger et bredt repertoire af sange. Koret er for alle, også dem som synes sangstemmen er lidt rusten. Den eneste forudsætning der kræves er en god portion sangglæde.

 

Alle der er nysgerrige er velkomne til at komme og prøve at synge med.

     

 

Går du rundt med en sangfugl i maven, så har vi et kor – populært kaldet ”Folkekoret” ved Ruds Vedby Kirke som godt kunne bruge lidt flere medlemmer.

I øjeblikket indfinder der sig ca. 10 sangglade mennesker hver anden fredag i sognegården i Ruds Vedby fra 10.00 – 11.30.
Her synger de af hjertens lyst og efter bedste evne under ledelse af Louise Pape som er kirkesanger ved kirken og derudover uddannet sanger fra det fynske musikkonservatorium.
Har du lyst til at se om det er noget for dig – eller ved du med dig selv – at det her der er en udfordring jeg ikke vil lade passere – så kig forbi næste gang koret øver i sognegården, eller ring til sognepræst Marianne Agerholm.

 

 

Nyhedsbreve fra kirken?
klik her