Næste gudstjeneste:

 

Tirsdag

 

den 24. oktober kl. 17.00

 

Halloween-gudstjeneste

 


Kom til en rigtig U-hyggelig kort aften-gudstjeneste arrangeret i samarbejde med årets konfirmander.


Sidste år fik vi lækker ”klam” kage. Konfirmanderne havde pyntet Sognegården op med edderkoppespind, og græskarmænd flankerede Sognegården.
Om det bliver sådan i år – det vides endnu ikke, men sjovt og U-hyggeligt, det vil vi tilstræbe os på, at det bliver.


 

 

 

— Årets sidste lørdagsdåb —
den 4. november kl. 10.00


Så er der sat dato for årets sidste dåbsgudstjeneste på en lørdag - det bliver lørdag den 4. november 2017 kl. 10.00 i Ruds Vedby Kirke.

Så vil du gerne have dit barn døbt på en lørdag, i Ruds Vedby Kirke, så skal du slå til der. Der vil nemlig først være lørdagsdåb igen i det nye år.


 

Nu skal sangen igen lyde i Ruds Vedby

 

De populære sangaftner med Marianne Reiche i sognegården, begynder igen onsdag den 20. september kl. 19.30.
Her kan du være med til at synge alle de sange du kender - og lære nogle nye.
De kommende sangaftner bliver den 18/10 og s15/11.
Vi synger primært efter Folkehøjskolens Sangbog – drikker kaffe og har det bare så hyggeligt.

Og ikke nok med det, så har vi et folkekor ved kirken – det er måske også lige noget for dig.
Koret ledes af superdygtige Louise Pape. Er du glad for at synge, er du velkommen til at kontakte sognepræst Marianne Agerholm, 5826 1136, og give hende navn og telefonnummer, så vil korleder Louise Pape kontakte dig, når koret begynder igen (det er ikke helt fastlagt i skrivende stund).

 


 

MASKER MED MENING



Det er oprindelig sognepræst Ann Maj Lorenzen der
har fået den fine supergode ide. Tak for det.

HUN SAGDE JA – Nej – jeg hentyder ikke til bryllup, men til det faktum, at vi også her ved Ruds Vedby Kirke er i den heldige situation, at der er en kvinde her i sognet som har sagt JA til at strikke dåbsklude til kirken – det er vi meget glade ved og taknemmelige for.

 

Der strikkes dåbsklude i stor stil rundt omkring – dåbskluden er ment som en erstatning for den papirserviet man bruger mange steder til at tørre barnets hoved efter dåb. Barnet får dåbskluden med sig hjem som en gave og et minde fra en ganske særlig dag.

De bedste hilsener
Marianne Lekven Agerholm
sognepræst

 

 


 

 

Sorggruppe for unge

– et tilbud også til unge fra Ruds Vedby Sogn

Har du mistet en forældre, en søskende eller en kæreste og mangler du at snakke med nogen på din egen alder mellem 13-18 år.
Savner du nogle at dele dine sorger, glæder, problemer, tanker og følelser med, så er en sorggruppe måske noget for dig.

Vi mødes hver 2/3 uge på Klostervænget 2A, Ringsted. Gruppen mødes første gang 19. april 2017 kl. 16.30-18.30.

Ring gerne til ungdomspræst Sara Horneman-Thielcke 21665502 eller skriv shf@km.dk for mere information eller tilmelding.

 


 

 

 

Babysalmesang

Babysalmesang stopper, da der kun er to mødre med børn pt.,
hvor meget vi end gerne vil fortsætte med babysalmesang, er 2 lige få nok .

I det øjeblik der er 5 tilmeldte, vil vi gerne udbyde babysalmesang igen.



 

Konfirmationer

Konfirmationer i Ruds Vedby Kirke finder som udgangspunkt altid sted de to første søndage i maj kl. 10.30, med mindre, at konfirmationssøndagen falder sammen med en højhelligdag som pinsedag.

Der vil typisk i Ruds Vedby sogn være indskrivning til konfirmationsforberedelse med start i september, når årets konfirmationer i maj er overstået.

 

 


 

Se oversigten over forårets arrangementer
i kirken og sognegården, klik her


  left