Præstens side

 

 

 

sognepræst
Marianne Agerholm

Sømarksvej 5, 4291 Ruds Vedby
Tlf. 5826 1136
praesten@rudsvedbykirke.dk


Jeg træffes bedst i løbet af formiddagen tirsdag til fredag.
Mandag er fridag.

 

 



 
 

TRINI TA TIS - HVAD FOR NOGET !

 

  Det er lige til at gå i frø over med alt den regn der har været denne sommer!   

Nu er der sjældent noget der er så skidt, at det ikke også er godt for noget! Det handler vel egentlig bare om synsvinkel, om øjnene der ser, ser vi tilværelsen med tunnelsyn eller vidvinkel. Er glasset halvtomt eller halvfuld.

 

Det er så synligt for mine øjne, at buskene trives i bedste velgående, hortensiaen og sommerfuglebusk, georginer og dahliaer – har aldrig stået bedre derude, det samme kan man så sige om ukrudtet, det er ikke sådan at overse.   

 

Hvorfor nu al den snak om regn og vækst i haven – tja, for at finde en anledning til en vandledning, men i allerhøjeste grad, fordi det er Trinitatis tid i øjeblikket.

 

Trini’ hva´ for noget – trinitatis – et af kirkens mange fremmedartede ord, som måske ikke lige vækker genklang, med mindre man altså har slidt kirkebænke i mange år – for så er man vant til, at præsten på denne tid af kirkeåret siger – dette hellige evangelium (glædelige budskab) til denne 10. søndag efter trinitatis skriver….. . Trinitatis betyder på latin treenighed eller trefoldighed. Og når vi er i Trinitatistiden, så er det fordi, at bag os ligger de tre stor kirkelige højtider, jul, påske og pinse som vi skal vokse i og på.

 

Var det ikke Christian den IV’s skib der hed trefoldigheden – fra en fjern fortid med næsen dybt begravet i historiebøgerne – husker jeg et eller andet med, at det da var på Trefoldigheden, at han mistede sit øje – nå, men det er en anden snak.

 

Nu var jeg lige i gang med Trinitatis. Treenighed – eller trefoldighed – samme sag. Det var kirkefaderen Tertullian der fandt på navnet Trinitatis, da han ville forsøge at forklare, hvem Gud er – tre i en – ligesom en schweizerkniv, nej det var en dårlig sammenligning, vi siger, vi har en Gud, men vi kalder ham ved tre navne – Fader, Søn og Helligånd. De tre sider af Gud er forskellige, og hører dog sammen i en fælles kraft, for at bruge et andet billede – jeg er mor, søster og datter, 3-i-en.   

 

Gud Fader er skaber og Opretholder, Guds Søn er Jesus, som gik på jorden og lærte os om Guds vilje, og som viser os, hvem Gud er – at han er helt tæt på, også når han synes længst væk. Det kan godt føles sådan, men selvom det føles sådan, så er det ikke sådan. Det kan jeg selvfølgelig sagtens komme og sige, det gør jeg så, velvidende, at den slags kun kan tros. Vides kan det ikke. Forstås kan det heller ikke, man kan tro det, præcis som, man kan tro, at ens allernærmeste elsker en, selvom det ikke altid føles sådan.

 

Gud Helligånd, ja se, vi tror, at selvom Gud ikke fysisk er her, så er han her som Ånd, som Helligånd. Som en usynlig sammenhængskraft, der binder os sammen. Helligånden som Guds formidler, som den der til stadighed hjælper os igennem livet, gi'r os livsmod og håb.

 

Det er ikke de store begivenheder, festerne, der præger trinitatistiden, det er hverdagslivet.

 

Og netop i hverdage, som der er flest af, kan vi hente næring fra højtidernes store fortællinger om, at vi har en Gud der aldrig lader os i stikken. Vi har et løfte om, at den Gud der blev menneske og levede vores liv og døde vores død og opstod, at han stadig er her hos os, så nær som vort eget åndedræt, nær i sin Hellige Ånd, nær med sin kærlighed.

 

Naturens grønne vækstfarve hører trinitatistiden til – til den hører også glæden over livet – til den hører troens vækst – kan troen vokse? – den kan i alt fald modnes – præcis som vi kan modnes som mennesker af de erfaringer, oplevelser og kriser vi møder. Her er det at troen kan være med til at bære os igennem menneskelivet som det er, give dybde og indsigt, men også give anledning til glæde, til undren – det store i det små, til en dyb ydmyg af hjertet taknemmelighed over, at nok er der meget at gå i frø over, men at det heldigvis ikke er det sidste, der er at sige om den sag.

 

Marianne Agerholm

 


 

Og så vil jeg lige sige – et stort og hjerteligt tillykke til alle Ruds Vedbys konfirmander – og alle de andre med.


At gå ind i de voksnes rækker


”At gå ind i de voksnes rækker”, hvornår er det nu lige man gør det? Jo traditionen tro gør man det, når man bliver konfirmeret. De kommende to søndag er det tid til, at der endnu en gang skal holdes konfirmation her i pastoratet.
2 festgudstjenester venter forud med festklædte unge mennesker og deres familier og fyldte kirker, der forhåbentlig også er lig med at salmesangen fylder de smukke kirkerum og truer med at løfte hvælvingerne.

 

Det siges af og til om konfirmander i en mere eller mindre bebrejdende tone, at ”de bliver bare konfirmeret for gavernes skyld.”

 

Konfirmanderne får forhåbentlig alle sammen den gave, at de på deres konfirmationsdag bliver vist kærlighed og positiv opmærksomhed fra deres forældre og andre familiemedlemmer. Selv om det burde være en selvfølge, at man kan regne med, at ens familie holder af en og elsker en, som man nu engang er, så er konfirmationsdagen en dag, hvor kærligheden skal blive tydelig for konfirmanden. At opleve varme og glæde i sit hjerte, fordi man bliver vist kærlighed fra sin familie, det er en stor gave.

 

En anden gave, som ALLE konfirmanderne får, er, at de bliver mindet om, at de er døbt ”og hvad så?” spørger du måske. Ja, at være døbt er en gave så stor, at man aldrig helt kan fatte omfanget af den, dens dybde og betydning. At være døbt er at være set, som den, man er, og at være elsket. Det er måske ikke noget, man tænker over hele tiden, men der kommer dage i ethvert menneskes liv, hvor det er godt at vide, at der er én, der elsker én, som man er, og vil være med én alle dage, både de lyse og de mørke dage, indtil verdens ende. Der findes dage, på hvilke man rammes af sorger så tunge, at de ikke er til at bære, og man må have én at råbe ”HJÆLP!” til, og der findes dage, der fylder én med så stor en glæde, at man må ha’ én at bryde ud i ”TAK!” til. Ved konfirmationen får du den gave at blive mindet om, at uanset, hvordan det liv, der ligger foran dig, vil forme sig, så har du én at råbe ”hjælp” og ”tak” til. En, der har set dig som den, du er, og elsker dig alle dage.

 

Gaverne kan ikke byttes. Til gengæld kan de heller aldrig slides op!

 

Marianne Agerholm

 



”Og nu kom Kjørmes Knud”

 

Hold da op, hvor er det bare koldt derude. Det er blevet vinter for alvor. Minus 12 har det været i nat, tænderklaprende, bidende koldt.
I dag skinner solen fra høj, blå himmel. Dårende smukt er det landskab der har iklædt sig sneens smukke skrud.


Det er kyndelmisse om ikke så længe.
Et andet navn for kyndelmisse er Kjørmes Knud. Ham, den, det, der kommer i sangen ”Sneflokke kommer vrimlende”.
Som barn troede jeg faktisk, at der var tale om en mand, siden har jeg lært, at Kjørmes Knud er = kyndelmisse.

På Kjørmes Knud, den 2. februar er halvdelen af vinteren gået og selvom jeg holder af vinteren, så gør jeg det på baggrund af, at jeg ved, at det bliver forår, sommer, efterår. Hver tid har sin helt egen skønhed.  
For datidens landbosamfund betød vejret meget. Det gør det også i dag – er der noget vi kan bruge tid på at tale om, så er det vejret.  
Der var omkring kyndelmisse diverse varsler og traditioner, frugttræer skulle piskes med ris for at sikre en god høst. Stærk blæst på kyndelmisse ville være rigtig godt, for det betød at vinterfoderet ikke slap op.


2 ting blev markeret ved kyndelmisse: Maria renselse 40 dage efter Jesu fødsel samt lysenes messe, hvor man velsignede alle de lys der skulle bruges det kommende år.

Mange steder fejres kyndelmisse. Vi har her i Ruds Vedby ikke en særlig kyndelmissegudstjeneste, men i år den 2. februar kl. 17.00 holder minikonfirmanderne gudstjeneste i Ruds Vedby Kirke – efterfølgende er der spisning i sognegården. Så har de afsluttet deres minikonfirmandforløb.

Når man mange steder markerer kyndelmisse, så er det næppe på grund af Marias renselse, men ganske givet fordi vi nordboere i denne mørke tid har brug for en markering af, at nu vender det. Nu er vi halvvejs gennem vinteren. Der står kyndelmisse som en vejviser, at det går mod lysere tider. Heldigvis.
Det er da også synes jeg, værd at kippe med flaget for, at det snart er forår. Snart skyder erantis og vintergæk op – bitte små forårsbebudere. Åh, hvor jeg dog bare glæder mig, for uh, hvor er det bare koldt derude.

Marianne


 

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

 

Kære alle,
Nu er nedtællingen for alvor i gang, om mindre end et døgns tid, så står jeg på prædikestolen.
Jeg skal for 14 gang fortolke evangeliet om ”det der skete i de dage. ” Hvad betyder fødslen for dig og mig anno 2015 snart 2016?  Det glæder jeg mig rigtig meget til - præcis som det er et stort privilegie og glæde, at dele det glædelige budskab årets øvrige 364 dage.


Det er jul nu, det er lige før …..om en lille uges tid er det Nytår.
Det fejrer vi nytårsdag med et brag af en herlig gudstjeneste, hvor vi har inviteret Mestersangerne til at deltage i gudstjenesten og til festivitas i sognegården bagefter.


I det hele taget, så er der travlhed i kirken, ikke kun ved juletid, men året rundt.
Allerede i begyndelsen af det nye år starter der juniorkonfirmander 3. klasse op i sognegården, der vil være sangaftener i sognegården hver den 3 onsdag i måneden og sådan kører det slag i slag. 
Det er vores håb, at du har tid og lyst til at kigge forbi din filial af folkekirken her i Ruds Vedby, du er altid meget velkommen.


Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et velsignet Nytår ikke mindst


Marianne Lekven Agerholm
Sognepræst i Ruds Vedby

 


 

Den åbne Kirke


De første to søndage i maj springer årets konfirmander ud her i Ruds Vedby – og jeg kan godt afsløre, at de i skrivende stund glæder sig.


Vi har i år et luksusproblem her i Ruds Vedby, vi har mange konfirmander. Det er rigtig dejligt, skønt det gir lidt logistik udfordringer. 28 unge mennesker med familie, dine og mine børn, papforældre, bedsteforældre, kammerater som der skal findes plads til.


Udfordringer er nu engang til for at blive løst. Det gør vi så med stor glæde og fejrer i år konfirmation hele 3 gange. Den 3. maj kl. 10.30 og den 10. maj kl. 9.30 og 11.00.
Vi forsøger, at få så mange som muligt ind i kirken, under hensyntagen til brandmæssige forhold mv. Det gør vi i en erkendelse af, at konfirmationen er en stor dag. Vi gør det også, fordi vi gerne vil signalere, at kirken er en åben - i betydningen imødekommende kirke.


Ved konfirmationerne har konfirmanderne selv valgt de salmer vi skal synge: Den første salme er en af de nye i salmebogen, nr. 478. ”Vi kommer til din kirke Gud”.   
I første vers står der: ”Vi kommer til din kirke Gud og finder døren åben. Det navn bliver aldrig slettet ud vi fik hos dig i dåben”.


Det er sådan det er.
Hos Gud vil vi aldrig møde en lukket dør, men altid et imødekommende, Ah, se nu hvem der kommer der. Du er ventet, også du, og altid meget velkommen. For lige meget hvad du er, hvem du er, så er du et Guds barn og det løfte du fik dengang, du var bitte lille eller som halvstor kommende konfirmand, det løfte kan aldrig slettes ud.
Den åbne kirke med den åbne dør. Du er hjertelig velkommen til hverdagenes arrangementer, du er velkommen om søndagen, du er velkommen under alle livets forhold.  


Her i Ruds Vedby er vi privilegerede, vi har en skole, dagpleje, børnehave. Vi har en Brugs, vi har frisører, vi har tankstation, grillbar og pizzeriaer. Vi har foreninger – vi har liv.
Vi har liv. Sådan er det også med den åbne kirke. Den er ikke særlig affolket, der kommer folk i kirken. Det må der gerne blive ved med at gøre. Den åbne kirke er også din kirke. Et fællesskab i fællesskabet. Et sted, hvor du er velkommen uanset, hvem du er.


Der er så mange forskellige grunde til at folk går i kirke. Nogle kommer fordi de godt kan lide musikken, godt kan lide at synge salmer, nogle kommer, fordi de holder meget af at lytte til de bibelske tekster, og finder glæde ved at lytte til en prædiken. Andre igen kommer, fordi det er dejligt at være en del af et fællesskab og fordi der er en helt særlig ro i kirken.


Nogle kommer ikke så tit i kirken, er bange for at falde igennem, bange for, hvad de andre i lokalsamfundet skal tro og tænke. Man er måske hellig, hvis man går i kirke – eller også ”er den da helt gal med en”.
Det er egentlig noget pjat, men der er nok noget om den snak der siger, at de fleste mennesker har brug for en anledning til at komme i kirken.
Den har du så fået nu – en stående invitation til at smutte forbi kirken, du er ventet, du er altid velkommen indenfor i den åbne kirke.


Marianne Agerholm

 


Tiden op til jul er forbundet med hygge og traditioner

Download og læs teksten

 


Så er det for alvor sommer – udenfor er det solskin – 25 grader siger termometeret – det er bare skønt – bare det gode vejr holder !!!

Download og læs teksten


 

Præstetanker ved årsskiftet


Luften svirrer af ord - blandt nogle af dem er UNDSKYLD – SELFIE – DET BEKLAGER JEG.

Download og læs teksten



Mellem efterår og vinter


"Går og nynner en sensommervise" – der står september i min kalender, nu er det officielt – nu er det efterår.

Download og læs teksten




Samtale/eftertanke

Har du brug for en snak, hvad enten det er religiøst eller eksistentielt er du meget velkommen.

Download og læs teksten


Det gav mig noget at tænke over

Det er fredag – i dag – kalenderen siger den 26. april 2013 - Store Bededag eller bods og bededag for at være helt korrekt.

Download og læs teksten


 

Det gjorde mig så glad

Igen i år har vi haft mulighed for at hjælpe, et antal familier her i Ruds Vedby med en julepakke, hvis indhold består af ingredienser til en god julemiddag.
I forgårs pakkede Annette og jeg julepakker, så det ville noget.
Det var en dejlig mission, vi var sendt af sted på, at kunne hjælpe andre, gør godt og giver en vis form for ydmyghed og taknemmelighed over, hvad man har.

Download og læs teksten


Efterår

Det er længe siden, at jeg har fået skrevet til hjemmesiden, det er nu ikke ond vilje, men et gennemgående træk, som jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at der er så meget, som skal nås og nogle gange, så smutter tiden bare imellem fingrene på en, som en mandel.

Download og læs teksten


Sommerstemning

Der er fornemmelse, af sommer på præstekontoret, hvis altså, jeg ser bort fra vejret, men på den anden side – det er som det plejer at være, ”byger der går og kommer, det er den danske sommer”.

Download og læs teksten


 

Nu nærmer påsken sig ......

Vi er med hastige skridt på vej mod påske - i går var det kyndelmisse, og det er rigtig koldt derude - minus 7 grader.
Fra tid til anden danser der snefnug udenfor min rude. Ligeså stille kommer de dalende herned. Solen skinner i dag og minder mig om, helt jordnært, at nu er det vist tid til at få pudset vinduer - det har været så mørkt, så længe, at der vist ikke er nogen her i huset, der tilsyneladende har haft øje for vinduespudsning.................

Download og læs hele teksten

 


Adventstanker

Der er noget i luften - der er advent i luften og dermed er der også forventning i luften.

Download og læs hele teksten

 


Hvad ligger der bag de fremmedartede navne som bruges i løbet af kirkeåret der løber fra 1. søndag i advent og indtil sidste søndag i kirkeåret.
 - Ja det vil du kunne læse om her:

Download og læs hele teksten


Tak er kun et fattigt ord ........

Forleden var der et indslag i fjernsynet om taknemmelighed, om det at tænke positivt og få øjnene op for, hvad vi egentlig har at være glade for i vores tilværelsen – alle de der små ting som vi ikke til hverdag tillægger større betydning, men som har uendelig værdi for os selv eller andre for den sags skyld.

Download og læs hele teksten


Guds Hænder - diakonien

Har I mon set ”Dansen med Regitze” fra 1989-filmatiseringen af Martha Christensens roman af samme navn?
Det håber jeg, ellers har I noget til gode.
Filmen er en smuk skildring af to menneskers liv sammen, ildsjælen Regitze -et festfyrværkeri af liv, af impulsivitet og hendes ægteskab med den - skal vi sige noget forsigtige, konfliktsky elskelige Karl Åge.

Download og læs hele teksten


Konfirmation

Gud klapper dig på skulderen !!!!

Download og læs hele teksten

s


Nyhedsbreve fra kirken?
klik her