Kirkens historier

Kirken :: Altertavlen :: Prædikestolen :: Gravminder :: Skibet :: Tårnrum :: Våbenhus og kapel :: Restaurering 2013

 

 

I våbenhusets findes en mindetavle af egetræ med teksten:
"Den ærlige, agtbare og forstandige mand salig Jens Jacobsen, fordum ridefoged og birkefoged (dommer, lokal øvrighedsperson) til Vedbygaard i 21 år, døde her i Vedby anno 1695, 72 år gammel"



Barners kapel
Joachim H. Barner købte Vedbygaard i 1738. Meget blev ændret i Barners ejerperiode; men kapellet og ”hospitalet”, som også indgik i planerne, nåede han ikke selv at færdiggøre.
Barner døde den 17/12-1768, kapellet stod færdigt i 1769, ”hospitalet” få år senere.
”Hospitalet” (en fribolig til fire fattige) lå efter sigende ved grusvejen bag kirkegården.
Kapellet er i rokoko-stil med både udvendige og indvendige ornamenter i stuk. – Gulvet er af norsk marmor.
I kapellet stod 6 voksenkister og 4 barnekister. De er nu anbragt under kapellets gulv. – Kisterne havde metalbeslag og kisteplader med dekorationer og navne. Kistepladerne hænger nu på væggene.
Siden 1906 har sognets beboere kunnet benytte kapellet.
     

Mindetavle af marmor over sognepræsten i Ruds Vedby 1641-52:
"Under denne marmorplade hviler den meget religiøse mand Vilhelm Sørensen, som fredeligt sov ind i Herren den 3. oktober 1652 i håb om en fremtidig opstandelse"

På en mur inde i kirken var en håndmalet liste over kirkens præster siden reformationen.
Teksten blev efterhånden ulæselig, så den er dækket til nu; men udvendig nær den nordlige indgang ses en lille mindetavle over Thomas Thostrup, præst i Vedby og Reerslev 1820-29.
 
 
_________________________________________________________________________________________________
 
 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk

 
 



Nyhedsbreve fra kirken?
klik her