Kære jer, 

I går gik jeg omkring i vores have. Solen skinnede præcis som den gør det i dag fra en skyfri himmel, det var og er et fantastisk vejr.  

Småfuglene pippede, rågerne larmede fra en side af og fløj hen over hovedet på mig travlt optaget af, at sidde helt deroppe, hvor træets grene strækker sig mod himlen – travlt optaget med at bygge reder, sikke et leben. 

Da jeg gik rundt i haven, hev jeg lidt ukrudt op hist og pist, jeg skar de visne stauder ned – tog billede af den gule forsytia der blomstrer så smuk i øjeblikket. Jeg glædede mig over at se at mine pæoner var på vej op, alt imens lyden af en vinkelsliber i det fjerne skar sig igennem luften.   

Larmende råger, pippende småfugle, havde jeg lagt mig med øret mod græsset, hvem ved, så havde jeg måske kunne høre det gro ;-) Jeg tror det dog næppe, men alt det liv omkring mig vidnede om liv, om håb.  

Bare tænk jer for få måneder siden, så var det hele så regnfuldt og mildest talt øv. Nu spirer det og gror det omkring os. 

Det er rart at tænke på midt i en Covid-19 tid, det gir håb, i en verden hvor meget er forandret indenfor ganske kort tid. 

Covid-19 har i den grad sat sit præg på din og min virkelighed og kommer med stor sandsynlighed til at gøre det i lang tid fremover, nu er det svært at spå også om fremtiden, så det vil jeg overlade til andre klogere på det her område.  

Hvad angår corona-virusen, så har den ført til markante ændringer herhjemme, håndvask i meget stor stil, afspritning af hænderne, aldrig har vi sprittet hænder så meget som vi gør det i øjeblikket. 

Jeg har aldrig holdt så meget afstand til mine kære eller til de mange skønne mennesker som jeg kender også her i Ruds Vedby og ærlig talt- jeg savner jer alle sammen. 

Forleden gik jeg tur med en god veninde, vi holdt enormt meget afstand mellem hinanden, da vi gik der i det smukke vestsjællandske landskab. Vi nikkede indforstået til de mennesker vi mødte på vores vej. Sådan et indforstået – det skal nok gå alt sammen. Hold ud, hold af – på afstand. 

Nu på søndag er det Maria Bebudelsesdag, den dag hvor Maria – Jesu mor bryder ud i sang, fordi hun har fået at vide af ærkeenglen Gabriel, at hun skal være mor til Guds søn. En fantastisk underfuld fortælling.  

Det er påske om ikke så længe. Mariæ bebudelse er påskeforberedelse og derfor giver det mening, at høre Marias lovsang med blafrende påskeører. Maria stiller sig til rådighed for Guds indgriben i hendes liv. Hun overgiver sig, man kan også sige det på en lidt anden måde, hun sætter sin lid til, at uanset hvad der sker, så bærer Gud hendes liv såvel som han bærer vores liv, for den opstandelse som Mariæ bebudelse peger frem mod påskedag betyder at Kristus er tilstede over alt. 

Med Maria bebudelse og alle de fortællinger der går forud og de som kommer efter sættes den begunstigelse ind, at selv det mindste menneske er et Guds barn. Tænk lige hvor stort det er, skænket præcis den samme kærlighed. Skænket præcis det samme menneskeværd og for altid favnet og elsket. 

Coronavirussen hærger i øjeblikket, lad os holde hovedet koldt og hjertet varmt og styrke hinanden i troen på, at det ender godt. Det vil jeg gøre og bede om og for i de dage der ligger foran os. 

Marianne Lekven Agerholm 


Udskriv