Kirkens historie

kirken

 akvarel

Ruds Vedby Kirke
Rudsgade 15 
4291 Ruds Vedby


Find vej til kirken

Kirken er åben efter aftale:
Kontakt graveren på kirkegården, 
eller tlf. 4231 7071

Akvarel udført 2001 af Helmer Breindahl

 

Ruds Vedby Kirkeer oprindelig en romansk kirke fra 1100-tallet, opført af rå og kløvet granitsten; men der er ikke meget tilbage af den oprindelige kirke, muligvis kun syd- og nordsiden af skibet. Ved kirkens udvidelse i den gotiske periode forsvandt både vestgavl og østgavl.

Vestgavlen forsvandt, da man byggede kirkens tårn, idet man brød igennem gavlen og forbandt tårnrummet og skibet, sådan som vi kender det i dag. 

På et ukendt tidspunkt og af ukendte grunde er tårnrummets oprindelige hvælvinger blevet erstattet af et fladt gipsloft. 

Den nederste del af de tidligere hvælvingers støttebuer kan ses i hjørnerne.

 kirken

Mod øst blev det oprindelige kor nedrevet, og et nyt blev opført. Det har samme længde og bredde som skibet. Kun godt halvdelen heraf fremtræder nu som kor, mens resten virker som en forlængelse af skibet.

Omkring præstedøren i korets nordside byggede man et lille vindfang til kirkeejeren på Vedbygaard, og på østsiden opførtes et lille sakristi. – Våbenhuset blev opført på sydsiden omkring mandsindgangen.

Ved ændringerne af kirken blev skibets oprindelige træloft erstattet af hvælvinger, der hviler på indvendige piller.

To af de oprindelige vinduer kan ses fra gangbroen over hvælvingerne, det ene mod nord, det andet mod syd. – To andre vinduer er dækket af hvælvingerne; men nordvinduet kan ses udefra tæt ved kapellet. Desuden har der været et vindue mod vest.

Ved ombygningen fik nordsiden ingen vinduer. Sydsiden fik derimod tre store, spidsbuede vinduer.

Disse ændringer kan ikke tidsbestemmes nærmere end til den gotiske periode. Derimod er det senere tilbyggede ”barnerske” kapel på kirkens nordside opført i 1769.

På nordsiden af tårnet var der oprindelig en udvendig trætrappe, der førte ind til rummet over hvælvingerne og til klokkerne.

I perioden 1902-07 opførtes det nuværende trappehus med en vindeltrappe af munkesten.

Kirken hørte under Vedbygaard indtil 1966
Vedbygaards ejere:

1307-1312 Stig
1312-1319 Peder Tygesen
1319-1346 Niels Pedersen Grubbe
1346-1365 Jacob Begere
1365-1375 krongods (Valdemar Atterdag)
1376-1387 krongods (Oluf III)
1387-1412 krongods (Margrete I)
1412-1439 krongods (Erik af Pommern)
1429-1430 Jørgen Mikkelsen Rud
1430-1465 Mikkel Jørgensen Rud
1465-1470 Otto Mikkelsen Rud
1470-1504 Jørgen Mikkelsen Rud
1504-1509 Kristine Rosenkrantz
1509-1510 Otte Jørgensen Rud
1510-1554 Knud Jørgensen Rud
1554-1571 Jørgen Knudsen Rud
1571-1617 Knud Jørgensen Rud
1617-1640 Lene Knudsdatter Rud

1640-1672 Sivert Grubbe
1672-1718 Hille Bülow
1718-1738 Lene Kirstine Grubbe
1738-1768 Joachim H. Barner
1768-1775 Helmuth G. Barner
1775-1811 Hartvig G. Barner
1811-1818 Conradine Tengnagel
1818-1844 Peter S. Neergaard
1844-1853 Olaus O. Meldahl
1853-1854 F.W. Schytte
1854-1861 Henrich Gamst
1861-1871 H.C. Lund
1871-1892 Pauline Lund
1892-1911 Peder Madsen (biskop)
1911-1917 Charlotte Madsen
1917-1924 dødsbo
1924-1966Diakonissestiftelsen

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk



 

Altertavlen er usædvanlig, idet den fortæller om  Johannes Døber.I 1509 testamenterede Knud Ruds mor, Kristine Rosen-krantz, 20 mark til tavlen. Det er en gotisk, trefløjet skabstavle, som står på et bundstykke fra 1979.På de bevægelige fløjes bagside findes rester af oprindelige malerier, der muligvis også har fortalt om Johannes Døber.

 alter midt

altertavle

Billederne i de fire små felter fortæller om

Johannes Døbers martyrium.

Øverst tv.: Johannes døber Jesus i ørkenen.

altertavle vo

Midterfeltet viser Johannes Døber iført en kamelhårskappe (se kamelhovedet). Johannes er vendt mod lammet (Jesus).
Foruden Johannes ses Esajas og Zakarias, som begge har forudsagt, at Johannes skulle bane vejen for Jesus.
Zakarias var fader til Johannes. 
En engel rækker dem tre gyldne kroner, et symbol på Treenigheden eller på Evigt Liv.
De tre våbenskjolde i midterfeltet er tilføjet efter 1679 (Grubbe, Bülow og Lützow).

 altertavle ho

 Øverst th.: Johannes sættes i fængsel.

Nederst tv.: Fadet bæres frem til kong Herodes og Herodias.

altertavle vn 

 altertavle hn

   
 

Nederst th.: Johannes halshugges, og Salome står parat med et fad.

 

 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk

 

Altertavlen er usædvanlig, idet den fortæller om  Johannes Døber.I 1509 testamenterede Knud Ruds mor, Kristine Rosen-krantz, 20 mark til tavlen. Det er en gotisk, trefløjet skabstavle, som står på et bundstykke fra 1979.På de bevægelige fløjes bagside findes rester af oprindelige malerier, der muligvis også har fortalt om Johannes Døber.

 alter midt

altertavle

Billederne i de fire små felter fortæller om

Johannes Døbers martyrium.

Øverst tv.: Johannes døber Jesus i ørkenen.

altertavle vo

Midterfeltet viser Johannes Døber iført en kamelhårskappe (se kamelhovedet). Johannes er vendt mod lammet (Jesus).
Foruden Johannes ses Esajas og Zakarias, som begge har forudsagt, at Johannes skulle bane vejen for Jesus.
Zakarias var fader til Johannes. 
En engel rækker dem tre gyldne kroner, et symbol på Treenigheden eller på Evigt Liv.
De tre våbenskjolde i midterfeltet er tilføjet efter 1679 (Grubbe, Bülow og Lützow).

 altertavle ho

 Øverst th.: Johannes sættes i fængsel.

Nederst tv.: Fadet bæres frem til kong Herodes og Herodias.

altertavle vn 

 altertavle hn

   
 

Nederst th.: Johannes halshugges, og Salome står parat med et fad.

 

 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk

 

Gravkammeret

Under korgulvet foran alteret, er der et gravkammer af munkesten.

Længden i retningen nord/syd er 4,85 svaerdm, og bredden er 2,85 m.
Knud Rud opførte gravkammeret i 1544, da hans kone Dorthe Bølle døde.
Der var en nedgang hertil fra kirkeskibet; men nedgangen blev tilmuret i 1850’erne.

I 1912 blev gravkammeret undersøgt, og man fandt da nogle sammensunkne kister med bl.a. Sivert Grubbe (†1672), Matthias Lützow (†1696) og Hille Bülow (†1718).
Desuden fandt man nogle endnu ældre kister med Karen Krafse (†1560) og Jørgen Rud (†1571).

 Fra disse fund stammer det forgyldte kistekrucifiks og jernkården, der begge ses på korets nordside.

 Det er således slægten Rud, der ligger begravet i gravkammeret. Dette fremgår også af de kalkmalede gravskrifter på korhvælvingen.

 Gravskrifternes originaltekst:

(Bogstaverne og tallene i parentes med rødt mangler)

 

 

gravskrift nordHER LIGER JØRGEN RUD HER KNUD RUDS SØN SOM BODE PAA VEDBY SOM DØDE (1571) * OC HANS KIERE HØSTRU SALLIGE FRU KARIN KRAFSE SOM BLEF BEGRAFVEN I DET AAR 1560.

 

 

 

 

 

 

HER LIGGER STRENGE RIDDER SALIGE HER KNUD TIL VEDBY OC BLEF BEGRA(FVEN AAR 1554) gravskrift syd* OC HANS KIERE HØSTRU SALLIGE FRU DORETE BØLLE BLEF BEGRAFVEN I DET AAR 1544 * HER LIGER MICKEL RUD EN AF HER KNUDS SØNER.

 

 

 

 

 

gravskrift od(HER LIGGER) BEGRAFVE(N) ERLIG OC (WEL)BYRDIG KNUD RUD TIL VEDBYGAAR(D) SOM VAR ERLIGE OC WELBYRDIG O(TT)E RUD(S) (OC) ERLIGE OC WELBYRDIG (FRU) PERNELE OXE(S)(SØN) TIL MEGELKIÆR SOM DØDE PAA WEDBYGAARD 1589.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mindetavleTeksten fra 1589 er yderst mangelfuld og har givet anledning til misforståelser; men hvis vi indsætter de manglende bogstaver og læser navnet Otte, er teksten forståelig og i overensstemmelse med følgende kendsgerninger:

Afdøde Knud Ottesen Rud (søn af Otte Rud) var ugift og boede på Vedbygaard hos sin fætter Knud Jørgensen Rud, der ejede ”Gaarden” i årene 1571-1617.

 

På korets nordvæg ses en mindetavle over Sivert Grubbe, Hille Bülow og Matthias F. Lützow med deres våbenskjolde.

 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk

  

skibet

 

 

 

Døbefonten er fra romansk tid. Den stod tidligere mellem skibet og tårnrummet; men i 1935 blev den flyttet til den nuværende plads.

doebefontDåbsfadet har en inskription fra 1602:
I.F. * A.H. * E.V.T.
Jens Falster, Anne Hansdatter Baden og Eustachius von Thümen (AH’s anden mand).

Jens Falster ejede Corselitze på Falster. Hans søsterdatter Margrete von Papenheim blev gift med Ejler Rud, Knud Ruds barnebarn.

Dåbsfadet var på Vedbygaard indtil 1919, hvor kirken overtog det fra bispinde Madsens dødsbo. – To andre dåbsfade (1575 og 1650) findes i dag på Vedbygaard.

Det underste messingfad er fra 1859.

Thomas Kingo (1634-1703) var i årene 1658-1661 huslærer på Vedbygaard.
Kingo blev præst i fødebyen Slangerup i 1668, han udgav sine første salmer i 1674 og blev biskop over Fyn i 1677.

 

Den store gravsten på skibets nordvæg blev fremstillet allerede i 1557 til Karen Krafse (†1560) og Jørgen Rud (†1571).
Personbeskrivelser var ofte overdrevne: Han fremstår som en kampberedt kæmpe med et drabeligt sværd foran sig. – Hun er lille, spinkel og forfinet. – Gravstenen lå oprindelig i koret.

gravsten

Trækrucifikset på nordvæggen er fra ca. 1500. Det har været bemalet. Tidligere var krucifikset anbragt i korbuen, muligvis på en vandret bjælke. – I 1915 blev det sammen med andet kirkeinventar fra Vedbygaards loft overdraget til Nationalmuseet. –
I 1956 kom det tilbage og fik sin nuværende plads.

Sidefigurerne (Jomfru Maria og disciplen Johannes) ved skibets vestende er samtidige med det store trækrucifiks (ca. 1500).
De er sorgfulde og har formentlig stået på hver side af krucifikset.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

klokke

 

I tårnet er der to klokker. Den største er dekoreret med Grubbes og Ruds våbener og med forbogstaverne S.I.G.(Salig Jørgen Grubbe †1640) og L.R. (Lene Rud).
Tekst (stor klokke): Lene Rud og Jørgen Grubbe hafver ladt mig støbe anno 1643.
Desuden står der (på tysk): Af ilden flød jeg. Mester Claus van Dam støbte mig.
Tekst (lille klokke): Omstøbt af Gamst & Lunds efterfølger, København 1860.

Orglet er bygget i 1941 af Marcussen & Søn, Aabenraa.orgel

  

gravsten taarnrummet

På sydvæggen er ophængt en gravsten over Dorthe Bølle (†1544) og Knud Rud (†1554).
Materialet er ortoceratit-kalk med rester af forstenede, kegleformede blæksprutter.


Gravstenen lå oprindelig i koret.

Allerede i 1525 blev Knud Rud grebet af Martin Luthers nye lære, og han blev en personlig støtte for Hans Tausen, der kom i konflikt med det katolske Antvorskov kloster ved Slagelse.

Knud Rud genopbyggede Vedbygaard, der i 1535 under ”grevens fejde” var blevet plyndret og nedbrændt af Slagelse-borgere.

Efter beskrivelserne døde Knud Rud som en rig, højt anset og pletfri mand.

 

mindetavle gamst

 

 

 

 

På tårnrummets nordvæg ses en støbt medaljon og en mindetavle over Henrich Gamst (†1861). Han var en meget anset klokkestøber, og han støbte eller omstøbte mange af landets kirkeklokker.
I 1854 købte Gamst Vedbygaard, som fik en kostbar restaurering. I 1859 blev kirkerne i Reerslev og Ruds Vedby grundigt restaureret. De hørte begge under Vedbygaard.

 

 

 

 

 

klokke

 

I tårnet er der to klokker. Den største er dekoreret med Grubbes og Ruds våbener og med forbogstaverne S.I.G.(Salig Jørgen Grubbe †1640) og L.R. (Lene Rud).
Tekst (stor klokke): Lene Rud og Jørgen Grubbe hafver ladt mig støbe anno 1643.
Desuden står der (på tysk): Af ilden flød jeg. Mester Claus van Dam støbte mig.
Tekst (lille klokke): Omstøbt af Gamst & Lunds efterfølger, København 1860.

I våbenhusets findes en mindetavle af egetræ med teksten: mindetavle egetrae
"Den ærlige, agtbare og forstandige mand salig Jens Jacobsen, fordum ridefoged og birkefoged (dommer, lokal øvrighedsperson) til Vedbygaard i 21 år, døde her i Vedby anno 1695, 72 år gammel"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mindetavle marmor

 

 

Mindetavle af marmor over sognepræsten i Ruds Vedby 1641-52:
"Under denne marmorplade hviler den meget religiøse mand Vilhelm Sørensen, som fredeligt sov ind i Herren den 3. oktober 1652 i håb om en fremtidig opstandelse"

På en mur inde i kirken var en håndmalet liste over kirkens præster siden reformationen.
Teksten blev efterhånden ulæselig, så den er dækket til nu; men udvendig nær den nordlige indgang ses en lille mindetavle over Thomas Thostrup, præst i Vedby og Reerslev 1820-29.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barners kapel
Joachim H. Barner købte Vedbygaard i 1738. Meget blev ændret i Barners ejerperiode; men kapellet og ”hospitalet”, som også indgik i planerne, nåede han ikke selv at færdiggøre.
Barner døde den 17/12-1768, kapellet stod færdigt i 1769, ”hospitalet” få år senere.
”Hospitalet” (en fribolig til fire fattige) lå efter sigende ved grusvejen bag kirkegården.
Kapellet er i rokoko-stil med både udvendige og indvendige ornamenter i stuk. – Gulvet er af norsk marmor.
I kapellet stod 6 voksenkister og 4 barnekister. De er nu anbragt under kapellets gulv. – Kisterne havde metalbeslag og kisteplader med dekorationer og navne. Kistepladerne hænger nu på væggene.
Siden 1906 har sognets beboere kunnet benytte kapellet.

 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen    Fotos: © www.kirkecom.dk

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gravkammeret

Under korgulvet foran alteret, er der et gravkammer af munkesten.

Længden i retningen nord/syd er 4,85 svaerdm, og bredden er 2,85 m.
Knud Rud opførte gravkammeret i 1544, da hans kone Dorthe Bølle døde.
Der var en nedgang hertil fra kirkeskibet; men nedgangen blev tilmuret i 1850’erne.

I 1912 blev gravkammeret undersøgt, og man fandt da nogle sammensunkne kister med bl.a. Sivert Grubbe (†1672), Matthias Lützow (†1696) og Hille Bülow (†1718).
Desuden fandt man nogle endnu ældre kister med Karen Krafse (†1560) og Jørgen Rud (†1571).

 Fra disse fund stammer det forgyldte kistekrucifiks og jernkården, der begge ses på korets nordside.

 Det er således slægten Rud, der ligger begravet i gravkammeret. Dette fremgår også af de kalkmalede gravskrifter på korhvælvingen.

 Gravskrifternes originaltekst:

(Bogstaverne og tallene i parentes med rødt mangler)

 

 

gravskrift nordHER LIGER JØRGEN RUD HER KNUD RUDS SØN SOM BODE PAA VEDBY SOM DØDE (1571) * OC HANS KIERE HØSTRU SALLIGE FRU KARIN KRAFSE SOM BLEF BEGRAFVEN I DET AAR 1560.

 

 

 

 

 

 

HER LIGGER STRENGE RIDDER SALIGE HER KNUD TIL VEDBY OC BLEF BEGRA(FVEN AAR 1554) gravskrift syd* OC HANS KIERE HØSTRU SALLIGE FRU DORETE BØLLE BLEF BEGRAFVEN I DET AAR 1544 * HER LIGER MICKEL RUD EN AF HER KNUDS SØNER.

 

 

 

 

 

gravskrift od(HER LIGGER) BEGRAFVE(N) ERLIG OC (WEL)BYRDIG KNUD RUD TIL VEDBYGAAR(D) SOM VAR ERLIGE OC WELBYRDIG O(TT)E RUD(S) (OC) ERLIGE OC WELBYRDIG (FRU) PERNELE OXE(S)(SØN) TIL MEGELKIÆR SOM DØDE PAA WEDBYGAARD 1589.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mindetavleTeksten fra 1589 er yderst mangelfuld og har givet anledning til misforståelser; men hvis vi indsætter de manglende bogstaver og læser navnet Otte, er teksten forståelig og i overensstemmelse med følgende kendsgerninger:

Afdøde Knud Ottesen Rud (søn af Otte Rud) var ugift og boede på Vedbygaard hos sin fætter Knud Jørgensen Rud, der ejede ”Gaarden” i årene 1571-1617.

 

På korets nordvæg ses en mindetavle over Sivert Grubbe, Hille Bülow og Matthias F. Lützow med deres våbenskjolde.

 

Tekst: Tove Norup Nielsen og Aage Madsen

Fotos: © www.kirkecom.dk